Jesper Uhrup Jensen (f.1965) forfatter. Noveller i antologien
Begyndelser 1989 m.m.
Et andet sted
Klokkerne ringer allerede igen, vognen holder parat, og de forbipasserendes spejlbilleder forvrænges i lakken. Der er kun to til at bære, en i hver ende, og de bruger ikke håndtagene på den hvide standardmodel. Den er blevet kørt på katafalken ned ad gulvet, men de bærer den de sidste meter, manøvrerer den ind i vognen som et stykke flyttegods. Han retter på de gule tulipaner, selv om det ikke er nødvendigt, og inden han lukker, børster han jorden ud af bilen, jorden, der dryssede ned fra låget. Februar solen er skarp og uden varme, og den forsvinder snart bag hustagene. Et andet sted har en radio spillet dag og nat, ganske lavt, og det lød som en slags liv. Jorden er skrumpet ind i potterne, uret på væggen går stadig, og i alle rummene kan man høre hvert minut det tager. En eller anden har stirret tomt frem for sig og har set andre billeder, og har undret sig over, hvordan det hele er endt her. Et andet sted har en dør været lukket i alt for lang tid, men låsesmeden behøver kun et øjeblik, og døren
fejer bunken af gode tilbud op mod væggen. Måske en eller anden har tænkt, at rutine er sådan et underligt ord, men har ikke kunne finde på et bedre. Et andet sted kom naboerne pludselig frem så passede det, var der ikke også begyndt at lugte underligt? Er det rigtigt, hvad nogen siger, at lugten sætter sig i alt træværket, og at man er nødt til at brække det hele ned? Jo, det er vist rigtigt nok, og dørene blev igen lukket, men lugtene fra deres lejligheder blev i opgangen længe efter, lugten af andres liv. Et andet sted er en lejlighed pludselig ledig. Sorte plasticsække bliver fyldt, og en marskandiser ser vurderende på nips og souvenirs, der ikke længere bærer nogen erindring. Vinduerne er blottede og solen
falder sløragtigt gennem det beskidte glas, som gyldne søjler af lys og støv. Et andet sted emmer de tomme rum af terpentin, væggenes lyse kvadrater dækkes, et andet livs skyggebilleder males over. Det første nye lys er skarpt og hvidt, nogle kysser hinanden under en lampe, og deres skygger er store og urolige på de nøgne vægge. Flyttegods manøvreres op ad trappen, og et eller andet sted i opgangen irriteres nogen over støjen.
Inger Eilersen sceneinstruktør. Uddannet på Statens teaterskole 1985-89
og har siden lavet adskillige forestillinger.