Anmeldelse Mognes Garde
SLUTSPIL SOM ÅBNINGSSPIL
DET er den samme grusomme komedie, vi spiller for og medhinanden dag efter dag.  Fornedrelsens. Hvis jeg kunne slá dig ihjel, ville jeg de lykkelig, siger slavesjælen Clov til sin bøddel Hamm, der som en indpakket, benlam, blind puppe, hersker fra sin kørestol. Nogle kan ikke stå, andre kan ikke sidde. Enhver har sit speciale.

TEATER
DET var et chok, da Det kgl. Teaters pæne publikum så deres egen generation blive
smidt i skraldespanden. DET var dengang – i det absurde teaters (herhjemme forsinkede) storhedstid i 60’erne.Slutspil hed denne elendighedens højsang. Der er intet så morsomt som ulykken. Vi kan stadig fortælle en god historie, men vi ler ikke mere ad den. NÅR man ser forestillingen så længe efter, er den interessant, men ikke chokerende. Alt for mange har en så helvedes tilværelse, at komedien bliver
sandhed, nok et vrængbillede, men et hvast portræt af virkeligheden, den djævelsk afsindige. HAMM’s far og mor er stuvet af vejen nede under kloakriste og spises af med en kiks eller løftet om en sukkerkugle. Svin, råber Hamm til sit affald af en far, hvorfor har du avlet mig? Svar: Jeg kunne ikke vide, det blev dig. Naturen har glemt disse rester af mennesker. Naturen er ikke mere.Det er forureningsbetragtninger, der rammer hårdt i dag. BECKETT forud for sin tid, ja, men Slutspil alligevel en markant specialitet, der ikke når på højde med genistregen »Vi venter på Godots, absurdismens klassiker, vi kan se igen og igen fra nye vinkler. Det er sjældent, at et menneske ikke har været smukt – engang.  

EN ren foræring at have så stærkt et skuespillerhold at arbejde med: Søren Sætter-
Lassen med en ny skræmmende autoritet som Hamm, Ole Lemmeke anderledes og overraskende som det underkuede klovnemenneske Clov og Karen Margrethe Bjerre og Joen Bille som de skrottede forældre. I disse aftner begynder en ny
ung instruktør, Inger Eilersen, sin karriere med slutspil. Resultatet er af en sådan art, at vi må stille forventninger til hendes egentlige debut i den kommende sæson på Det ny Teater. Afgangseleven har fornemmelse for dialogen og rammen – denne sidste i fantasifulde hænder hos scenografeleven Carsten Kristensen – med for stor trang, synes jeg. til fra det råbende at dæmpe kammerspillet ned til det næsten uhørlige og en angst for at stramme og beskære, men lunet giver hun, hvor det er muligt, plads til. SLUTSPIL er åbningsspil for en ny instruktør. Velkommen til.
Medvirkende 
Søren Sætter-Lassen
Ole lemmeke
Joen Bille
Karen Mrgrethe Bjerre
Instruktion Inger Eilersen
Scenografi Carsten Kristensen