Godt vi har allan

“Godt vi har Allan”, er en beretning fra det gentrificerede Vesterbro, hvor man stadig fjerner sprøjter i opgangene til de dyre lejligheder. Den sociale fernis er tynd, vejen fra top til bund er kort og alle er, bogstaveligt talt, på skideren.
A
nerkendt forfatter debuterer som dramatiker på Teater V Tidligere bådebygger får nu også sin teaterdebut med forestillingen ”Godt vi har Allan”. Vinderen af Teater Vs store landsdækkende dramatikerkonkurrence Dramatisk Debut 2016, hedder Peder Frederik Jensen, er oprindelig udlært Bådebygger, men blev i 2004-06 optaget på Forfatterskolen. Han debuterede, som forfatter, i 2007 med den anmelderroste roman ”Her står du” om den arbejdsløse Adams livstag med kærligheden, familien og sin søgen efter faste holdepunkter i tilværelsen. Hans seneste novellesamling ”Banedanmark” er fra 2014 og består af 25 mininoveller som han skrev på sine togture mellem hjemmet i København og hans båd i Kalundborg. Personerne i novellerne er enten ulykkelige eller ude af balance og Peder Frederik Jensen skriver om hverdagen i provinsen, indignation og uligheder og en frustration over hvor mange mennesker der spilder deres liv. ”Banedanmark” er indstillet til Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris og EU-Litteraturpris 2016. Den næste roman ”VOLD” er allerede skrevet og udkommer fredag d. 19. februar på Rosinante kun 2 dage inden dramatikerdebuten med forestillingen ”Godt vi har Allan” søndag d. 21. februar kl. 17 Handlingen i ”Godt vi har Allan”, er ligesom i ”VOLD” et forsøg på favntag med den virkelighed der omgiver Peder i det daglige på Vesterbro hvor han bor. Teksten er skrevet intuitivt og den grundlæggende problemstilling er, hvordan vi som moderne mennesker forvalter al den viden og ligestilling vi har opnået? Forvalter vi den fornuftigt? Og hvordan reagerer vi som enkelt individer i en verden hvor der er så megen fattigdom og pres på systemerne? Vi befinder os pt. i en historisk flaskehals hvor vi som mennesker lever i et konstant undertryk. Et undertryk som også personerne i fortællingen på teaterscenen, i markant grad, bliver konfronteret med . ”Godt, vi har Allan” er en beretning fra det gentrificerede Vesterbro, hvor man stadig fjerner sprøjter i opgangene til de dyre lejligheder. Den sociale fernis er tynd, vejen fra top til bund er kort og alle er, bogstaveligt talt, på skideren. Teksten er mørk og dyster, og dens insisterende vekslen imellem de forskellige hårdt prøvede karakterer i miljøet giver publikum et dragende indblik i en uforudsigelig samhørighed der langsomt men sikkert folder sig overraskende ud som fortællingen skrider frem


Medvirkende:
Kristoffer Fabricius
Sophie Zinckernagel
Anders Birk, musiker

Instruktion Inger Eilersen

Scenograf David Gehrt

Lysdesign Michael Breiner

Lyddesign Anders Munch Amdisen

Producent Teater V

 

Anmeldelse
Gregersdh