Anmeldelse

Mogens Garde
ET betagende øjeblik blev af særlig stærk virkning – et samspil mellem scene og sal. Det indtraf i førsteaktens finale, hvor en
skov af naziflag sænkes ned som dekoration. Det giver et gys i os, hænderne er parat til bifald, men der bliver demonstrativ tøven ved
synet af hagekorsene. Først da lyset tændes i salen, bryder bifaldet løs som anerkendelse af det teatermæssige raffinement til ordene
og sangen.
JA, hvorfor spille »Cabaret« igen og igen,  Cabaret, der er blevet folkeeje ved utallige opførelser på en lang række scener, film og tv, musicalen, der er bygget over Christopher Isherwoods fortællinger fra Berlin? Fordi forestillingen uhyggeligt nok til enhver tid er aktuel. Dens uropførelse var på Broadway i 1966- minderne og dermed advarslen stadig væk til nye generationer. TEATRETS driftige og dristige direktør Mogens Pedersen giver sit svar i programartiklen »Hvorfor Cabaret og Mein Kampf – og hvorfor nu og hvorfor samtidig: En vidunderlig musical og en herlig sort farce, begge med mening i galskaben. ET godt valg. Nye øjne på en ældre sag. Hun lægger klogeligt an på at servere en ensembleforestilling med de kvalitetsforskelle, der naturligt må være i et stort personale i stedet
for at lade »det hele« dreje sig om Sally Bowles, sangerinden fra Kit-Kat-Klubben, smarte natklub, hvor den dekadente konferencier vil bilde os ind, at livet foregår her som modstykke mod verden udenfor. Det var ellers fristende, når man råder over den ideelle Sally i Marianne Mortensen, en spændende kvinde, en flot sag med sødhed i erfaringen, en glimrende stemme og først og sidst en udstråling, der kan sætte omgivelserne i skygge, men meget smidigt lader instruktøren hende glide ind i ensemblet og hæver dets svagere sider til gavn for helheden. Der er god mening i Aalborg Teaters dobbeltpunktum for sæsonen. Der sker det, at George Taboris »Mein Kampf« fra 1987 spilles samtidig i Kim Bjarkes iscenesættelse på den lille scene og afrunder dermed de tre vidt forskellige tidligere opførelser i Odense, Århus og København med sin egen orginale version KAN man gå fejl i byen med en righoldig musical som »Cabaret«? Vist så. Hvis teatret er tilstrækkelig klodset, men det er nok det eneste, man ikke kan beskylde den nordjyske landsdelsscenes inspirerende leder for. Han har overladt iscenesættelsen til sin unge, nye kvindelige kollega Inger Eilersen, der fik gennembrud i sin debutsæson i fjor med »Edderkoppekvindens kys<< på Det ny Teater og »Don Juan« på Rialto.

INSTRUKTØREN lader ved hjælp af koreografen scenen, der scenografisk er glimrende udnyttet, hele tiden være optaget og fyldt i alle hjørner. Der sker en masse, næsten for meget, uroligt og noget overeksponeret i førsteakten, men hun kan også de stille stunder og humoren. FORESTILLINGEN vokser i andenakten i takt med konferencierens berømte rolle, som Jesper Vigant får meget ud af, efterhånden også med ægte toner bag det bevidst skabagtige ydre. En dygtig og nuanceret præstation, der med nye træk fortsætter, hvor forgængerne slap, dog ingen af vore hjemlige har overgået den allerførste, Ole Ishøy, i Lulu Zieglers tidlige opsætning på Odense Teater, hans – altfor korte – livs rolle.

DENNE »Cabaret« er nok den frækkeste, farligste, mest provokerende og brutalt opfindsomme udgave. Den er stoppet med de gode melodier, faretruende tendenser og rørende, bittersøde kærlighedshistorier, den satiriserer skarpt, den underholder og morer os med en salt smag i munden og holder øjnene åbne for de snigende farer, der altid vil true vor frihed og eksistens.
DET bevises også i kælderscenen i >>Mein Kampf« om den mislykkede kunstner, en vis hr. Hitler (Jens Jørn Spottag), der får vækstbetingelser til at udvikle sig til det verdens katastrofale format.ET teater, der som her i dobbelt forstand morer og mener på samme tid, er et teater med fingeren på pulsen i nærkontakt med publikums samvittighed. Begge premierer -med dags mellemrum – fik varm hyldest. 

Medvirkende
Jesper Vigant
Marianne Mortensen
Anders G. Koch
Henrik Weel
Dennis Hansen
Bodil Sangill
Gorm Worsaae
Githa Lehrmann
Per Lykke Hansen
Carsten Kressner
Martin Schwab
Thomas Kirk
Gunhild Kjær

Britt Voigt
Tina Holmer
Dea Fog
Susanne Sangill
Joan Henningsen
Margrethe Manley

Orkestret:
Niels Hoppe, Jesper Carlsen
Knud Erik Nørgaard, Michael Leslie Harding
Curt Jensen, Kai Stensgaard, Lone Lindhardt
Sven Meulengracht, Christian Vuust

Iscenesættelse: INGER EILERSEN
Oversættelse: NIELS BRUNSE
Kapelmester: GUNHILD KJÆR
Scenografi:INGOLF BRUUN
Koreografi:SANDY GRANT
Sangkonsulent:IAN ADAM