Anmeldelse af  AF JOHN CHRISTIANSEN
Aarhus Teater Scala: ANTIGONE
Af Sofokles
Instruktion Inger Eilersen
Scenografi Jens Corneliussen
Spilles til 19. oktober.

I dag omkring 2500 år efter er der stadig en ufattelig styrke i de græske dramaer. Sofokles’ “Antigone” på Aarhus Teater viser denne aktualitet.

Den er klassisk og moderne på én gang. Det traditionelle græske kor er afløst af et rockband. Baal formår at gøre det med en enkel, “blød”, teateregnet rockmusik som tidligere på Jomfru Ane Teatret i Aalborg med “Englesyn”, og instruktøren Inger Eilersen fortsætter her det vellykkede samarbejde.

To store præstationer

Jesper Corneliussens scenebillede er et tidernes ragnarok, flot og atmosfærefyldt med orkestret indbygget i den græske tragedie. Inger Eilersen udnytter det hele så koncentreret, at de forskellige elementer belyser og indgår med hinanden – som Wagners “Ragnarok” – på kun halvanden time.

Den despotiske kong Kreon udnytter sin nye magt i det politiske spil og befaler, at den ene bror skal have en statsbegravelse og den anden kastes for hundene, selv om de var lige gode om at slå hinanden ihjel i en kamp om magten.

Hans svigerdatter Antigone modsætter sig hans ordre og begraver sin bror. For hende vejer Kreons befaling ikke så tungt som den uskrevne hellige lov, at det er en religiøs og moralsk pligt at begrave de døde. Modspillet mellem de to stærke (styrke indebærer også svaghed) mennesker og mellem to livsholdninger slår gnister i to store og troværdige præstationer af Jens Zacho Boye og Stinne Hedrup.

Facade og hengivelse

Hos kongen, der tilsidesætter slægt og familie og selve kærligheden, ser man magten og troen på magten blive skrællet af lag for lag, mens angsten lurer bag facaden, som Zacho Boye bevarer netop så præcist, at man ser bag den.

Stinne Hedrup er gribende, da hun som en tigerinde hengiver sig til det guddommelige bud, som begravelsen af broderen er for hende. Der er indlagt en dialog, som lige så intenst fortæller om Antigones kærlighed til Kreons søn Haimon (Alexandre Willaume-Jantzen). Først derpå følger Sofokles’ åbningsscene, da Antigone søger at inddrage sin søster Ismene (Brita Ann Larsen) i begravelsesplanerne.

Kreons overmod straffes af guderne, og sendebudet – her en TV-reporter – (Merete Volstedlund) beretter om menneskers afmagt, når den virkelige tragedie også inddrager uskyldige som Kreons hustru Eurydike (Anne Vibeke Mogensen).

ANTIGONE eller Kreons fald af Sofokles

Medvirkende

Antigone – Stinne Hedrup

Kreon – Jens Zacho Böye

Ismene – Brita Ann Larsen

Haimon – Alexandre Willaume-Jantzen

Teiresias – Karen-Lis Ahrenkiel

Korfører – Bjørn Fjæstad

Eurydike – Anne-Vibeke Mogensen

Sendebud – Merete Voldstedlund

Vagtpost – Kasper Leisner

BAAL
Troels Skjærbæk- bas.

Morten Lundsgaard guitar.

Bjørn Fjæstad – vokal.

Jesper Grann – trommer.

Henrik Sten Melander – klaver, kor.

Oversættelse – Otto Gelsted og Jean Anouilh
Bearbejdelse og sangtekster –Simon Boberg

Instruktør – Inger Eilersen

Scenograf – Jesper Corneliussen

Lyddesign – Kim Engelbredt

Lysdesign – Jens Holm Larsen

Videofotografer, vagtposter mm.:

Sigmund Elias Vatn, Søren Hyldgaard, Poul R. Skovgaard

Videoredigering

Sarah Golczyk, Kristian Ægidius, Peter Laurs