STAKKELS MENNESKER;
I August Strindbergs dramatik har mennesket det ikke let. Hvad enten det står foran sit bryllup eller sin begravelse, er der ikke megen harmoni og afklaring at finde. Ydmygelser, afsløringer og kampe gør livet til én lang lidelse. Personerne i Strindbergs dramaer søger ofte kærligheden for at få styr på ensomheden, angsten og de onde tanker. Men også her lurer farerne: Ekstase kan blive til klaustrofobi, symbiose til fortabelse og nærhed til kedsomhed. Strindberg obducerer ægteskabet, som var han retsmediciner og lægger de alle rester frem til fri beskuelse på obduktionsbordet. Glorificering er det sidste, han vil lægge pen til. Men når den sidste tåre er grædt, finder dramatikeren sin tragikomiske side frem og lader alligevel tilgivelsen blinke i kulissen. Lige så vel som Strindberg selv digtede sit liv og sin egen myte således lader han også sine karakterers eksistentielle kannibalisme danne grundlaget for deres livs skuespil. Selv om Strindbergs i sin livstid drog i selvvalgt eksil, plaget af anklager for Gudsbespottelse og kvindehad, så  var han dog også elsket for sin hensynsløse ærlighed. På samme måde kan man ikke lade være med holde af
ægteparret i Dødsdansen, fordi de blotlægger alle de ting, som hverdagsmennesket skjuler. 

‘Hvis en gift mand så levede i 100 år, så ville han dog aldrig nå at lære sin hustrus liv at kende. Han kunne besidde kundskaber om verden, om universet uden dog at kende den kvinde, hvis liv er knyttet til hans eget.’ Sådan starter fortællingen om August Strindberg og hans kone Siri von Essen. De er draget i landflygtighed i Schweiz, men paradiset lader venter på sig, for deres ægteskab er præget af pengemangel og mundhuggeri. Og det bliver ikke bedre af, at deres datter Greta er ved at få tænder, så hun græder natten igennem over, hvor smertefuldt det er, når de skal gennembryde tandkødet. Strindberg giver den lille opiumsdråber for at få fred til at spille på klaver og holde lange enetaler, men da også Siri får problemer med tænderne, er han hensat til at gøre noget ved tingene.

STRINDBERG GENNEMBRYDER TANDKØDET
Medvirkende:

Lars Mikkelsen,

Tammi Øst

Helle Fagralid,

Anja Owe
Helle Hertz
Søren Malling
Jens Jørn Spottag
Peter Zhelder
Margrethe Koyto
Lars Knutzon
Jesper Asholt
Laura Qvist Poulsen
Claus Gerving

Instruktion: Inger Eilersen.

Beethovens opus 76 og 77 spilles af Frans Bak.

Teknik og montage: Erik Holmen